Ordbog.

Alle ord du har brug for at kende når det kommer til ESG, bæredygtighed, AI og BeWo.

A

  • Afbødning (Mitigation på engelsk) involverer handlinger, der er truffet for at reducere eller forhindre de skadelige virkninger af menneskelige aktiviteter på miljøet, især hvad angår klimaændringer. Dette inkluderer bestræbelser på at reducere drivhusgasemissioner, bevare naturressourcer og implementere strategier f at tilpasse sig skiftende miljøforhold.

  • Kunstig Intelligens. Henviser til simulering af menneskelige intelligensprocesser fra maskiner til at udføre opgaver, der typisk kræver menneskelig intelligens, såsom læring, ræsonnement, problemløsning og sprogforståelse.

  • Indeholder detaljerede data om specifikke aktiviteter såsom energiforbrug, transport eller affaldsproduktion. For eksempel; liter brugt brændstof og antal borde, der er købt til kontoret.

B

  • Vores navn er en forkortelse for Better World. Vores CO2e motor hjælper dig med at forstå din virksomheds miljøpåvirkning med ubesværet og automatiseret CO2 beregning.

  • Vedvarende brændstoffer der stammer fra biologiske kilder, såsom planter, alger og organisk affald. Biobrændstoffer kan bruges til at erstatte fossile brændstoffer i transport, opvarmning og elproduktion, reducere drivhusgasemissioner og afhængighed af ikke-vedvarende ressourcer.

  • Mangfoldigheden af levende organismer og økosystemer på Jorden. Biodiversitet er vigtig for økosystemets modstandsdygtighed og leverer økosystemtjenester såsom pollinering, vandrensning og klimaregulering. Bevaringsindsats sigter mod at beskytte og gendanne biodiversitet for at opretholde sunde økosystemer og støtte bæredygtig udvikling.

  • Henviser til den praksis, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med de kommende generationers evne til at imødekomme deres behov. Bæredygtig praksis sigter mod at bevare ressourcer, minimere miljøpåvirkningen, fremme social retfærdighed og støtte økonomisk velstand.

C

  • Det er en kulstoftarif for kulstofintensive produkter, såsom cement og noget elektricitet, importeret af Den Europæiske Union.

  • Proces, hvor en ren strøm af kuldioxid fra industrielle kilder adskilles, behandles og transporteres til et langtidsopbevaringssted. Kan føjes efter for eksempel forbrændingsanlæg.

  • Organisation dedikeret til at forbedre, hvordan virksomheder rapporterer klimarelaterede oplysninger i deres finansielle rapporter, hvilket hjælper investorer og interessenter med at træffe bedre informerede beslutninger. De udvikler rammer og vejledning for konsekvent og sammenlignelig offentliggørelse af klimarisici og -muligheder, hvilket forbedrer gennemsigtigheden og ansvarligheden i finansiel rapportering.

  • Også kaldet oprindelsescertifikater validerer de køb af vedvarende energi, hvilket er afgørende for at reducere kulstofaftryk. Disse certifikater bekræfter energikilden, hvilket gør det muligt for platforme at klassificere elektricitetsdata som vedvarende og justere beregninger i overensstemmelse hermed. Lær mere om, hvordan vi certificerer din energi her.

  • I deres årsrapport fremhæver Circularity Gap Reporting Initiative det presserende behov for overgang til en cirkulær økonomi. Målet er at inspirere til handling og realisere en global cirkulær økonomi. Circularity Gap-rapporten lanceres årligt under World Economic Forums årlige møde i Davos.

  • Instrument, der opfanger de eksterne omkostninger ved drivhusgasemissioner – omkostninger relateret til klimaændringer – og forbinder dem med deres kilder gennem en pris pr. udledt CO2.

  • Bruges som en metrisk foranstaltning til at sammenligne emissionerne fra forskellige drivhusgasser baseret på deres GWP (Global Warming Potentials), ved at konvertere mængder af andre gasser til den ækvivalente mængde kuldioxid med den samme globale opvarmning.

  • COP'er indkaldes under UNFCCC, hvor parter (regeringer) vurderer den globale indsats for at fremme den centrale Parisaftale med det formål at begrænse den globale opvarmning til så tæt som muligt på 1,5 ° C over det præindustrielle niveau.

  • Oprettet af Europa-Kommissionen med det formål at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og forankre menneskerettigheds- og miljøhensyn i virksomheder ’ operationer og selskabsledelse. Påvirker store EU-virksomheder.

  • En måde for virksomheder at selvregulere og tage ansvar ved at integrere sociale, miljømæssige, etiske, forbruger- og menneskerettigheds bekymringer i deres forretningsstrategi og operationer.

  • Kræver, at virksomheder rapporterer om virkningen af virksomhedsaktiviteter på miljøet og samfundet i en ESG-rapport og kræver revision af rapporterede oplysninger.

D

  • Er en række processer og værktøjer, der indsamler, transformerer og flytter data fra en eller flere kilder til en destination, såsom en database, datavarehus eller analyseplatform.

  • Henviser til processen med at reducere eller eliminere CO2-emissioner fra forskellige kilder med det formål at afbøde klimaændringer og skifte til en kulstoføkonomi. Denne proces involverer implementering af foranstaltninger til reduktion af afhængighed af fossile brændstoffer, øget energieffektivitet, overgang til vedvarende energikilder som sol- og vindkraft, elektrificering af transport og vedtagelse af bæredygtig praksis på tværs af industrier.

  • Klassificeret i Scope 1 som dækker emissioner, som en virksomhed genererer under udførelse af forretningsaktiviteter. Generelt er dette emissioner, der opstår fra virksomhedens ejede og kontrollerede aktiver.  

  • Henviser til den dobbelte overvejelse af, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker en virksomheds økonomiske resultater (dvs. deres væsentlighed for virksomheden), og hvordan en virksomheds aktiviteter påvirker miljøet og samfundet (dvs., deres væsentlighed over for eksterne interessenter og den bredere verden). Der udføres en analyse for en ESG-rapport.

E

  • Den private forening, der udarbejdede ESRS.

  • Godkendt i 2020 er et sæt politiske initiativer fra Europa-Kommissionen. Det overordnede mål er at gøre EU's klima neutral i 2050 ved at gennemgå gamle love og gøre nye, samtidig med at de holder deres fordele for klimaet i tankerne.

  • Dansk betegnelse, der henviser til de oplysninger om elforbrug, som deres energileverandører leverer til forbrugerne. Det inkluderer information om brugsmønstre, faktureringsoplysninger og muligvis energibesparende tip. Find flere detaljer om, hvordan det kan integreres i BeWo-platformen.

  • Frigivelse af gasser eller partikler i atmosfæren, ofte som et resultat af menneskelige aktiviteter såsom forbrænding af fossile brændstoffer, industrielle processer, landbrug og transport. Disse emissioner kan omfatte drivhusgasser som kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O) og andre, som bidrager til global opvarmning og klimaændringer.

  • Strukturerede rammer vedtaget af organisationer til styring af miljøpåvirkninger og forbedring af bæredygtighed gennem politikker, procedurer og overvågning. EMS-rammer følger ofte standarder som ISO 14001 for at give en struktureret tilgang til miljøledelse.

  • Defineret af International Organization for Standardization (ISO) er en erklæring, der kvantificerer miljøoplysninger om et produkts livscyklus for at muliggøre sammenligninger mellem produkter, der udfører den samme funktion baseret på deres LCA. Lær mere om ESG og ESG-rapportering her.

  • Det er et sæt aspekter, der overvejes, når man fx investerer i virksomheder. Fokus ligger på at tage miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og virksomhedsstyringsspørgsmål i betragtning.

  • En ESG-framework vil vejlede retningen for ESG-rapportering, men giver ikke en metode til indsamling af information, data eller selve rapporteringen. De er nyttige at bruge sammen med ESG-standarder, eller når en veldefineret standard ikke findes.

  • De bestemmer, hvordan information og data indsamles, og hvordan en rapport skal produceres (hvilke emner og forretningsområder der skal inkluderes). På denne måde er rammer mere handlingsmæssige ved at sikre sammenlignelig, konsistent og pålidelig afsløring.

  • Definerer indholdet af ESG-rapporter, der kræves af Europa-Kommissionen i CSRD. Videoer og dokumenter, der beskriver kravene, kan findes her.

  • Handelstilladelse under EU ETS, der repræsenterer retten til at udsende et ton kuldioxid eller dets tilsvarende med det formål at regulere drivhusgasemissioner inden for Den Europæiske Union.

  • Bemyndiger EU-Kommissionen til at vedtage delegerede og gennemførelsesretsakter for at specificere, hvordan kompetente myndigheder og markedsdeltagere skal overholde forpligtelserne i forordningen.

  • Kap-og-handelssystem til kontrol af drivhusgasemissioner fra industrier i deltagende lande. I henhold til EU ETS er der indstillet et loft på den samlede mængde af visse drivhusgasser, der kan udsendes af dækkede enheder, såsom kraftværker, fabrikker og luftfartsselskaber.

  • Klassificeringssystemet oprettet af Europa-Parlamentet for at afklare, hvilke investeringer der er miljømæssigt bæredygtige for at forhindre Greenwashing og hjælpe investorer med at træffe bæredygtige valg.

F

  • Data indsamles som økonomiske data, så som mængden af penge, der bruges på hvert købt produkt og service. For eksempel mængden af penge, der bruges på en hotel overnatning.

  • Energiressourcer, der naturligt genopfyldes på en menneskelig tidsplan, såsom sollys, vind, regn, tidevand, bølger og geotermisk varme. Disse kilder er bæredygtige og miljøvenlige, fordi de ikke udtømmer begrænsede ressourcer eller producerer skadelige emissioner under energiproduktion. Lær mere om fordele ved at skifte til vedvarende her.

  • Ikke-vedvarende energikilder, der inkluderer kul, olie og naturgas. Fossilt brændstof bidrager væsentligt til CO2-emissioner, når de brændes, hvilket gør dem til en betydelig faktor i klimaændringer og miljøforringelse.

G

  • Gasser i atmosfæren, der hæver overfladetemperaturen for planeter som Jorden. Kyoto-protokollen erklærer de 6 vigtigste: kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid (SF6).

  • Gradvis stigning i Jordens temperatur forårsaget af menneskelige aktiviteter, såsom forbrænding af fossile brændstoffer, der frigiver drivhusgasser i atmosfæren, hvilket fører til klimaændringer og miljøudfordringer.

  • Dette er den omfattende globale standardiserede ramme til måling og styring af drivhusgasemissioner fra private og offentlige operationer og værdikæder. Det tilbyder også standarder for produktlivscykler, byer og mitigation mål. Standarderne findes her.

  • Finansielle instrumenter med fast indkomst udstedt af regeringer, kommuner, virksomheder eller finansielle institutioner til at skaffe kapital til projekter og initiativer med miljømæssige fordele. Disse projekter kan omfatte vedvarende energi, energieffektivitet, ren transport og andre miljøvenlige initiativer.

    Det centrale træk ved grønne obligationer er, at provenuet udelukkende allokeres til finansiering af miljømæssigt bæredygtige projekter. Investorer i grønne obligationer søger økonomisk afkast, mens de støtter miljøansvarlige initiativer, hvilket gør grønne obligationer til et vigtigt redskab til finansiering af overgangen til en mere bæredygtig økonomi.

  • Henviser til det segment af det finansielle marked, der beskæftiger sig med udstedelse, handel og investering i grønne obligationer.

    Dette marked involverer forskellige grupper som virksomheder, investorer og offentlige agenturer. Det fokuserer på, hvordan grønne obligationer købes og sælges, deres priser, hvor let det er at sælge dem, og hvor risikable de er. Det viser, hvordan flere mennesker er interesseret i at investere i miljøvenlige projekter, og hvordan der skabes økonomiske værktøjer til støtte for disse initiativer.

  • Det henviser til det geografiske fokus for investeringer i grønne obligationer. Det viser, at pengene fra disse obligationer afsættes til projekter på visse steder, med fokus på miljømål og gør disse områder bedre på en bæredygtig måde. På denne måde går de indsamlede penge til at hjælpe miljøet og støtte bæredygtighedsindsats på bestemte steder.

  • Offentliggørelse af et miljøkrav om et produkt eller en tjeneste, der ikke kan bakkes op af beviser. For at få en mere detaljeret oversigt over dette emne kan du læse vores Whitepaper om Greenwashing.

  • Dette er en international uafhængig standardorganisation, der hjælper organisationer med at forstå og kommunikere deres indflydelse på spørgsmål som klimaændringer, menneskerettigheder og korruption.

  • GWP for fx en gasart fortæller os, hvor meget mere varme den kan fange i atmosfæren end den samme mængde CO2 over en bestemt periode, normalt 100 år. Metan har en GWP på 28, derfor kan et ton metan fange 28 gange mere varme end et ton CO2 over 100 år. Jo højere GWP for en gas, jo mere bidrager den til den globale opvarmning.

I

  • Regnskabsstandarder udgør en standardiseret måde at beskrive virksomhedens økonomiske resultater og position på, så virksomhedens regnskaber er forståelige og sammenlignelige på tværs af internationale grænser.

  • Klassificeret i Scope 2 og 3 dækker dette emissioner, der genereres på vegne af virksomheden, såsom energikøb, eller aktiviteter i forbindelse med produktion og transport af varer og tjenester, der bruges af en virksomhed.

  • Et rapporteringssystem, der klart kombinerer finansiel og ESG-information. Det giver alle en fuldstændig forståelse samt overblik af en virksomheds præstationer, herunder dens finansielle datal og dens indsats for bæredygtighed. Målet er at være gennemsigtig og ansvarlig og hjælpe folk med at se, hvordan virksomheden skaber værdi og træffer ansvarlige beslutninger på lang sigt.

  • Grundlagt af IFRS for at besvare efterspørgslen efter gennemsigtig finansiel relateret bæredygtighedsoplysning fra virksomheder. Deres vigtigste mål er at udvikle standarder for en global basislinje af bæredygtighedsoplysninger, at imødekomme investorernes informationsbehov og gøre det muligt for virksomheder at give omfattende bæredygtighedsinformation til de globale kapitalmarkeder.

  • International Standard Development Organization, der er sammensat af repræsentanter fra de nationale standardorganisationer i medlemslandene. ISO 14000 er fx relateret til miljøstyring.

K

  • Det er en konverteringsfaktor, der kan bruges til at omdanne aktiviteter eller omkostnings baserede data til samlede CO2e-emissioner. Det er værdien af, hvor meget CO2 der produceres ved hjælp af en enhed af en vare eller service.

  • Specifikke målinger, der bruges til at vurdere og måle fx en organisations ESG-præstation. Disse indikatorer hjælper med at spore fremskridt hen imod bæredygtighedsmål, såsom reduktion af kulstofemissioner, forbedring af social retfærdighed eller forbedring af virksomhedsstyringspraksis.

  • Kvantificerer virkningen af en organisations forretningsaktiviteter baseret på de udsendte drivhusgasemissioner såsom CO2e.

  • Handelstilladelse eller certifikat, der repræsenterer retten til at udsende et ton kuldioxid eller dets tilsvarende. Det bruges ofte i ordninger for handel med emissioner, hvor virksomheder eller lande kan købe og sælge disse kreditter for at opfylde mål for reduktion af emissioner.

  • Er beregningen af kulstofemissioner produceret af en enkelt person eller gruppe over et år.

  • Opnåelse af en balance mellem mængden af kuldioxid, der udsendes, og den mængde, der fjernes fra atmosfæren, hvilket resulterer i et netto-nul (net-zero) kulstofaftryk.

  • Det er en reduktion / fjernelse af emissioner af kuldioxid (eller anden drivhusgas) for at kompensere for emissioner, der er foretaget andetsteds.  Det er et overførbart finansielt instrument, der er certificeret til at repræsentere en emissionsreduktion, som derefter kan købes eller sælges og måles i tons CO2e. Lær mere om kulstofoffset her.

  • Prismærke på fossile brændstofemissioner og derfor en type af kulstofpriser.

  • Det blev vedtaget i 1997 af UNFCCC, der forpligtede industrialiserede lande og økonomier i overgang til at begrænse og reducere drivhusgasemissioner i overensstemmelse med det aftalte individuelle mål.

L

  • Er en metode til vurdering af miljøpåvirkningerne for alle faser i livscyklussen for et kommercielt produkt, proces eller service. ISO-standarder 14040 – 14049 dækker dette emne.

  • Beskriver teknologier, praksis og livsstil, der minimerer drivhusgasemissionerne, især kuldioxid. Overgang til en kulstoføkonomi er vigtig for at afbøde klimaændringer og opnå bæredygtighed.

M

  • I bæredygtighedsrapportering og virksomhedsansvar henviser væsentlighed til betydningen eller relevansen af ESG-spørgsmål til en virksomheds forretningsdrift og interessenter. Væsentlighedsvurderinger hjælper organisationer med at prioritere bæredygtighedsinitiativer og videregive relevant information til investorer og offentligheden.

N

  • Det opnås, når en virksomhed minimerer drivhusgasemissionerne og modregner eventuelle resterende emissioner ved metoder som hav- og skovabsorption. Det betyder at man eliminere alle mulige kulstofemissioner og kompensere for eventuelle resterende emissioner gennem afbødningsstrategier ud over værdikæden.

  • Vedtaget af Den Europæiske Union i 2014, der krævede visse virksomheder at fremlægge ikke-finansielle oplysningsdokumenter sammen med deres årsrapporter. Ændres og opdateres af CSRD 2022.

  • Er en filosofi og et mål, der sigter mod at minimere affaldsproduktion og maksimere ressourceeffektivitet. Det involverer reduktion, genbrug, genanvendelse og kompostering af materialer for at aflede dem fra deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg

O

  • Henviser til overdreven brug af ressourcer ud over, hvad der er nødvendigt for menneskers velvære og økologisk balance. Det fører ofte til miljøforringelse, udtømning af naturressourcer og sociale uligheder.

Ø

  • Måler menneskelig efterspørgsel efter Jordens økosystemer ved at beregne mængden af biologisk produktiv jord og vand, der er nødvendigt for bæredygtigt at støtte menneskelige aktiviteter, herunder ressourceforbrug og affaldsproduktion. Det giver indsigt i vores påvirkning af miljøet og hjælper med at guide indsatsen mod bæredygtighed og bevarelse.

P

  • Kræver deltagere på det finansielle marked under SFDR at offentliggøre enhver indflydelse af investeringsbeslutninger og rådgivning om ESG's bæredygtighedsfaktorer.

  • Juridisk bindende international traktat om klimaændringer på COP21 i 2015. Dets overordnede mål er at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til godt under 2 ° C over det præindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 ° C over præ-industrielle niveauer.

  • Foreslået af Europa-Kommissionen at have en fælles måde at måle miljøpræstationer på. Dette og organisationens miljømæssige fodaftryk (OEF) er EU's anbefalede LCA-baserede metoder til at kvantificere miljøpåvirkningerne af produkter (varer eller tjenester) og organisationer.

R

  • Tidsramme, hvor en organisation samler og præsenterer data om dens fx ESG-resultater og -initiativer. Denne periode giver interessenter mulighed for at vurdere organisationens fremskridt hen imod bæredygtighedsmål og forpligtelser, typisk spænder over et kalenderår eller tilpasse sig de økonomiske rapporteringscyklusser.

S

  • En af de mest populære standarder for ESG-rapportering. Identificerer undergruppen af miljø-, sociale og regeringsmæssige spørgsmål, der er mest relevante for økonomiske resultater og virksomhedsværdi for 77 brancher.

  • Kategorier, der bruges til at klassificere drivhusgasemissioner i forhold til deres kilde.

    Forståelse og kategorisering af emissioner i disse anvendelsesområder hjælper organisationer med at identificere og prioritere områder til reduktion af emissioner og udvikle strategier til at afbøde deres samlede kulstofaftryk. Lær mere her.

  • Direkte emissioner, som en virksomhed genererer fra virksomhedsejede og kontrollerede ressourcer. Eksempler på aktiviteter, der kan bidrage til emissioner fra Scope 1, kan omfatte produktion af elektricitet, varme eller damp på stedet; fremstilling af materialer og produkter og transport ved hjælp af køretøjer, der ejes eller kontrolleres af virksomheden.

  • Klassificeret som indirekte emissioner fra købt eller erhvervet energi, der genereres off-site og forbruges af virksomheden. Aktiviteter, der kan bidrage til Scope 2-emissioner inkluderer købt elektricitet, købt opvarmning, købt køling. Alle emissioner i omfang 2 er utility-udbydere omfang 1-emissioner.

  • Indirekte drivhusgasemissioner, der opstår fra kilder, der ikke ejes eller kontrolleres af den rapporterende enhed, men er forbundet med dens aktiviteter. Dette inkluderer emissioner fra hele værdikæden, såsom købte varer og tjenester, forretningsrejser, medarbejderpendling og transport og distribution af produkter.

  • Gælder for deltagere på det finansielle marked (investeringsselskaber, pensionskasser, ...) og pålægger dem oplysningsforpligtelser, herunder oplysninger om ESG-politikker, risici, virkninger og resultater. Indeholder også EU-taxonomi, der fastlægger specifikke miljøkriterier, der vedrører økonomiske aktiviteter til investeringsformål.

  • Det er en frivillig og klart defineret vej for virksomheder at reducere deres drivhusgasemissioner og at holde den globale temperaturstigning langt under 2 grader celsius sammenlignet med præindustrielle niveauer, som beskrevet i Parisaftalen.

T

  • Initiativ oprettet for at udvikle frivillige, konsistente klimarelaterede finansielle risikooplysninger til brug for virksomheder til at give information til investorer, långivere, forsikringsselskaber og andre interessenter.

U

  • Det er en samling af 17 sammenkoblede mål, der er designet til at tjene som en plan for fred og velstand for mennesker og planeten, nu og ind i fremtiden.

  • Har 198 parter, der har oprettet en traktat, der opfordrede til løbende videnskabelig forskning og regelmæssige møder, forhandlinger og fremtidige politiske aftaler, der er designet til at give økosystemer mulighed for at tilpasse sig naturligt til klimaændringer, at sikre, at fødevareproduktionen ikke trues, og at den økonomiske udvikling kan fortsætte på en bæredygtig måde.

  • Det er et initiativ fra forskellige FN-agenturer og giver information, analyse og diskussioner om frivillige bæredygtighedsstandarder på mellemstatsligt niveau.

V

  • Regler og harmoniserede standarder fra UNFSS, der giver sikkerhed for et produkt, og følger visse bæredygtighedsmålinger. De er katalysatorer for bæredygtig udvikling ved ikke kun at være et sæt standarder med obligatorisk praksis, men også gå videre til at drive en ændring.